Archive for februar 2016

Tilstandsrapporten: Uge 8



Selv om det efterhånden er et år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tabte sig ti kilo og ikke længere fylder så meget på det fysiske plan, som han har gjort, har han i den forløbne uge fyldt både avisspalter og nyhedsudsendelser ud til bristepunktet. Hovedspørgsmålet har været, hvem der i virkeligheden har bukserne på – Lars Løkke eller Søren Pape – og her ved ugens afslutning kan man konstatere, at det var Pape, der havde mest røv i bukserne, men at det ikke desto mindre var Løkkes bukser der sprak.

Forinden havde Rasmus 'Vild-med-dans' Jarlov under en spektakulær samrådstango med kvælstofminister Eva Kjer Hansen forgæves forsøgt at sætte sit fodaftryk på ministerens ligtorne, men uden held, fordi hun pludselig slog over i quickstep og begyndte at flytte fødderne hurtigere end Jarlov. Hvor ferm hun end var til at regne den ud, havde hun ikke regnet med, at der ventede et snarligt afdansningsbal, og hun måtte lide den tort at få skoen trådt af af sin konservative partner, når det sminkede kvælstofregnskabs time var inde.

Sådan set var Venstre og de konservative enige om, at det var en god idé at lade landmændene fylde åer, vandløb og verdenshave op med kvælstof, men det var meget vigtigt for de konservative, at det foregik på en ordentlig måde. I hvert fald mente de, at kvælstofministeren godt kunne gøre sig den ulejlighed at fortælle, at hun var fuld af løgn. Ellers måtte hun gå af.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der desuden er kendt for at være en hårdtslående skyggebokser, forsøgte dog først at lægge sig imellem ved at række en knytnæve frem mod de konservative med henblik på at stikke dem en lige Venstre, men takket være den konservative partiformand Søren Pape Poulsens behændighed endte det som et slag i luften med det resultat, at statsministeren pludselig stod med en Løkke om halsen og med Søren Pape som tovholder. Alligevel nægtede Løkke at give Eva Kjer Hansen den timeout, som Pape så kompromisløst havde krævet. Statsministerens eneste mulighed var derfor nu at kaste håndklædet i ringen og udskrive valg. Det ville ganske vist sætte en stopper for både Papes og Løkkes boksekarriere på Christiansborg, hvilket ingen af dem kunne være tjent med. Men Søren Pape har øjensynlig tænkt, at det også kunne være lige meget, fordi man ikke kan klippe håret af en skaldet. Så han klamrede sig til sit tov og strammede til, indtil Løkke blev helt blå i ansigtet og langt om længe indvilligede i at give Eva Kjer Hansen den uppercut, der sendte hende helt uden for miljøministeriets bonede dansegulve.

Herefter udsendte statsminister Lars Løkke Rasmussen en pressemeddelse om de frugtbare samtaler, han havde haft med Søren Pape Poulsen på det seneste. Det var der mange, der undrede sig over, men med lidt god vilje er nedfaldsfrugt trods alt også er en slags frugt, selv om det giver en dårlig smag i munden.

Med andre ord er alt nu igen ved det gamle, bortset fra at landmændene har fået grønt lys til at fylde havmiljø og avisspalter op med endnu mere gylle, og Lars Løkke ikke længere betragtes som bokseklubben Venstres uovervindelige champion.

Kategori: | 4 kommentarer

Den borgerlige anstændigheds genfødsel?

Det er godt nok et noget vaklende forsøg på at slå sig igennem, som Pape, Jarlov og Co. er ude i, men begrundelsen for at erklære mistillid til Eva Kjer Hansens ministergerning er der ikke noget i vejen med. Det er klart, at levebrødspolitikere både på borgen og ude omkring i landet kan have svært ved at forstå, hvad der foregår, når man støtter op om landbrugspakken, men ikke kan støtte op om en minister, der fordrejer virkeligheden og ikke vil erkende, når den del af det politiske spil er tabt.

Arrogancen er tårnhøj, når man nu ved, at man har flertal bag selve projektet og så ikke vil indrømme at oplysninger, der tilflød folketinget og forligspartierne, kunne have været mere præcise. Med udgangspunkt i at man skal kunne stole på det talmateriale, der kommer fra ministerierne - især da som forligspartner - må man indrømme de konservative, at uanset hvor klumpet forløbet måtte tage sig ud efter dagens turbulens på gangene på Christiansborg, så er den borgerlige anstændighed tilbage.

Kategori: , | 7 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 7



Efter i sidste uge at have indkaldt repræsentanter for fagbevægelsen til trepartsforhandlinger tog statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin kone på vinterferie til Malaga for at få et velfortjent åndehul midt i forhandlingerne. For at være på den sikre side valgte han flyselskabet Ryanair, hvor man med garanti ikke vil ulejlige ham med at forsøge at forhandle en overenskomst på plads. Samtidig demonstrerede statsministeren på en overbevisende måde med sit valg af flyselskab, at han i det mindste ikke rutter med pengene, når han rejser for egen regning.

Miljø- og gylleminister Eva 'I don't Kjer' Hansen havde derimod ikke tid til at tage på ferie, men brugte ugen på at forberede sig på en svingom med den konservative Rasmus Jarlov, kendt fra 'Vild med dans', men umiddelbart lader det ikke til, at han ligefrem er i humør til en kinddans med miljøministeren. Efter alt at dømme kommer Jarlov nok ikke til at vælte hende, men eftersom de to slet ikke danser i takt og tæller forskelligt, kan hun godt regne med, at han vil træde hende over tæerne, medmindre han selv går bag af dansen.

Mens hun ventede på at blive budt op, sendte Eva Kjer Hansen Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen på glatis hos Deadlines Martin Krasnik for at skøjte let hen over landets åer og vandløb med sin medbragte landbrugspakke. Han gjorde, hvad han kunne for at holde balancen, men efter en række halsbrækkende undvigemanøvrer endte han dog med at falde på halen med et brag og stå i gylle til halsen med livstruende kvælstoffornemmelser, fordi isen var for tynd og slet ikke bæredygtig nok. Den tidligere dramachef i DR Ingolf Gabold har uden tvivl nikket anerkendende, hvis ellers han så udsendelsen, men han ville nu nok have overvejet at skifte den døende venstremand ud med en repræsentant for Dansk Folkeparti, hvis der skulle være kommet en dramaserie ud af det.

Gabolds afløser på chefposten, Piv Bernt, der i forrige uge på det bestemteste afviste at have noget at gøre med Ingolf Gabolds personlige korstog mod DF i dramaserien '1864', blev i denne uge selv hovedperson i et dramatisk gennembrud, som Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen havde instrueret. Hans storebror i New Zealand havde nemlig opsnuset, at Piv Bernth i en radioudsendelse sidste år sagde grimme ting om Dansk Folkeparti, hvilket fik Søren Espersen til øjeblikkelig at kræve en tilbundsgående undersøgelse af, om der eventuelt skulle eksistere en sammensværgelse i DR imod DF. Efter manges mening ville det logiske dog stadig være først at undersøge det modsatte.

Så vidt vides har Dansk Folkeparti endnu ikke afdækket, hvor kritikken af nationalkonservatismen og DF ligger gemt i den aktuelle dramaserie 'Bedrag', som vises hver søndag på DR 1. Uge efter uge får serien overstrømmende anmeldelser, muligvis fordi DR som den public service-virksomhed, den er, selv har hyret en række gæsteanmeldere til at vurdere de enkelte afsnit på DR's website, så andre ikke behøver at have ulejligheden. Eksempelvis gav Klaus Riskær Pedersen sidste søndag serien 6 stjerner ud af 6 mulige og konkluderede, at 'Bedrag' var fremragende. Om ikke andet tyder det på, at DR gør sig umage for at finde fagfolk til opgaven.

I øvrigt har Klaus Riskær de seneste uger opholdt sig på en hashmark i Uruguay for at starte en ny virksomhed, som skal producere medicinsk cannabis til patienter, der har brug for den slags. Det er som bekendt ikke tilladt at dyrke cannabis i Danmark, hverken til medicinsk eller selskabeligt brug – i hvert fald ikke endnu. Om Klaus Riskær overhovedet har spurgt Eva Kjer Hansen om lov, vides ikke, men mon ikke der skulle være gode chancer, hvis nu han byder hende på en joint og fortæller hende, at der er tale om bæredygtigt landbrug?

Kategori: | 3 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 6



Ugens oftest anvendte ord var uden konkurrence 'trepartsforhandlinger', som for længst har opbrugt sin kvote, og som vi tillader os at gå let hen over, eftersom ingen forhandlinger endnu har fundet sted. Desværre vil vi nok se os nødsaget til at bringe det på bane igen om en måneds tid, når regeringen, Arbejdsgiverforeningen og LO er færdige med at skændes om, hvorvidt flygtningene skal have adgang til arbejdsmarkedet eller ej, men den tid, den sorg. Som en kommentator henkastet bemærkede, er trepartsforhandlinger som dårlig sex: Når det er overstået, melder spørgsmålet sig: 'Var det dét?'

Et andet populært ord i uge 6 var 'læk' i skarp konkurrence med 'lækage'. Venstres gruppeformand Søren Gade udtrykte i forargede vendinger utilfredshed med, at der konstant siver fortrolige oplysninger ud fra Venstres og regeringens lukkede møder. For eksempel havde det aldrig været meningen, at nogen skulle have at vide, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på et internt møde for nylig afviste et integrationsoplæg fra den ambitiøse integrations- og indkvarteringsminister Inger Støjberg med beskeden om, at forslaget ikke var ambitiøst nok. Men det var kun én læk blandt mange andre lækkerier, der havde fundet vej til avisernes forsider på det seneste, og nu kunne det være nok, formanede Søren Gade, der var rystet over, at det åbenbart var en flok gadedrenge, han var gruppeformand for.

Men selv om Inger Støjberg holdt lav profil på sine høje stiletter i denne uge, var der heldigvis andre kvindelige ministre til at holde fanen højt og markedsføre Venstres mærkesager, omsorgsfuldt båret på hænder af Bæredygtigt Landbrug. Foreningen er først og fremmest kendt som landbrugets svar på ISIS og for at have gjort ordet 'bæredygtig' til et synonym for 'rabiat', men råder åbenbart også over en ferm tekstforfatter, som Eva Kjer Hansen efter alt at dømme har tilbragt en hyrdetime sammen med, før hun udfærdigede det famøse hyrdebrev til kommunerne, som pålagde dem at skrue udviklingen tilbage, så landmændene igen frit kunne lede vandet fra deres marker ud i vandløbene. Det ville ganske vist fjerne alt dyre- og planteliv fra vandløbene, men landmændene ville få tørre marker, og regeringen ville med lidt lykke og lidt held få nogle af sine vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det var BT, der 'afslørede' at hyrdebrevet for en stor del var identisk med et udkast, som Bæredygtigt Landbrug havde udarbejdet, hvilket mange fandt ubærligt. Men hvorfor det ligefrem skulle være en afsløring og ikke en naturlov, at landbrugspartiet Venstre gør, hvad det kan for at tækkes landbruget, meldte historien ikke noget om.

Til gengæld gav Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance udtryk for, at det er en naturlov, der bunder i biologiske forskelle, at kvinder hellere vil gå hjemme og passe børn end passe deres karriere. Her lå efter hans mening forklaringen på en rapport fra Rockwoolfonden, som viste, at kvinder i gennemsnit arbejder en time mindre, når de får børn, mens mænd arbejder det samme, som de gjorde, før deres koner fik børn. Som så ofte før var der mange, der fandt den tidligere kuglestøders synspunkt mere end stødende, hvilket førte til aktivitet af shitstormstyrke og en syndflod af sarkastiske kommentarer på de sociale medier. 'Hvilket år er vi i?' blev der spurgt i ét væk, dog overvejende af kvinder. Den manglende deltagelse fra mændenes side skyldes formentlig, at de havde travlt på arbejde.

På kulturfronten var det digteren Yahya Hassan, som altid SKRIVER OG TALER MED STORE BOGSTAVER, der tiltrak sig mest opmærksomhed. Han var inviteret i studiet hos TV 2 News, fordi der gik rygter om, at han var blevet anholdt for at køre i narkopåvirket tilstand efter at været kørt i grøften. Samme dag blev han smidt ud af Nationalpartiet, som han er folketingskandidat for. Uheldigvis endte interviewet med at køre af sporet, da Hassan rasende rejste sig og blandt andet henviste til sine intime legemsdele. 'DEN ER OMSKÅRET, OG DEN ER FLOT', erklærede han og forlod studiet med afskedssalutten: 'JEG SYNES, DU ER EN FIN FYR, OG JEG KAN FAKTISK GODT LIDE DIG. UNDSKYLD TONEN. HEJ. OG HILS PIA.' Reaktionerne var delte. Nogle mente, at digteren havde brug for hjælp til at komme på ret køl, andre at han havde mere brug for hjælp til at finde en mindre frisk måde at markedsføre sin nye digtsamling på.

I skrivende stund afventer nationen i spænding et krav fra Pia Kjærsgaard om en undskyldning.

Kategori: | 3 kommentarer

Tilstandsrapporten: Uge 5



Efter denne uge kan ingen være i tvivl om, at det er i medierne, de største dramaer i livet udspiller sig. Ikke mindst søndag aften, hvor Clement Kjersgaard skiftevis gør nyhedsstrømmen til skamme med sin egen talestrøm og får sine gæster til at tage sig ud, som lider de af åndeligt strømsvigt. I søndags forsøgte Socialdemokraternes formand dog at imødegå den bredmundede og rapkæftede talkshowværts Erasmus Montanus-inspirerede interviewteknik. 'Hvorfor spørger du, hvis du ikke vil have noget svar?' spurgte Mette Frederiksen – et spørgsmål, hun ikke fik noget svar på. Til gengæld fik hun stor sympati i dagene efter, både fra store dele af seerskaren og fra sin egen partifælle Morten Bødskov, som trådte i karakter – men først og fremmest i spinaten – ved at gå direkte i flæsket på Clement og beskylde ham for at optræde som politiker. Det er der så vidt vides ingen, der for nylig har beskyldt Bødskov for selv at gøre.

Samme dag fik udenrigsminister Kristian Jensen en næse, fordi han sidste år ignorerede Folketingets pålæg til regeringen om at pille de planlagte besparelser på udviklingsbistanden af bordet. Den næse, han nu fik at pille i, gjorde dog ikke større indtryk på ham, end ombudsmandens kritik af regeringens vildledende annoncekampagne i udenlandske aviser for nylig gjorde på integrationsminister Inger Støjberg. Teknisk set var kritikken af Støjberg dog heller ikke nogen næse, men mange fandt det uhørt, at der blev talt for døve ører.

Den eneste minister, der for tiden tager næser alvorligt, er tilsyneladende justitsminister Søren Pind, der proklamerede, at han agter at stikke sin næse i, hvilke pornosider på internettet, den danske befolkning bruger mest tid på. Den såkaldte sessionslogning har ifølge justitsministeren til formål at forhindre terrorisme, men flere mener, at det egentlige formål med masseovervågningen er, at Søren Pind ikke vil stå tilbage for Lars Løkke Rasmussen og derfor har en ambition om at blive afbildet som Stasi-officer på en satiretegning i The Guardian, hvor han står og synger en sang fra de varme lande. Det siger sig selv, at det vil være en ekstra bonus, hvis Pia Kjærsgaard herefter forlanger, at den britiske avis trækker tegningen tilbage.

Det var også i denne uge, det kom frem, at Arla og Københavns Universitet hver især har besluttet at nedlægge 500 stillinger og derved spare svimlende millionbeløb, fordi det er blevet nemmere og hurtigere både at sænke pH-værdien i surmælksprodukter og hæve antallet af ph.d.-studerende i naturvidenskab. Forsknings- og vindmølleminister Esben Lunde Larsen ønskede til manges skuffelse, men muligvis fleres lettelse, ikke at udtale sig om sagen.

Men tilbage til medierne, hvor ugen begyndte, og ugen slutter. I aften ruller DR's store Danmarks Indsamling for 10. gang over skærmen med et festfyrværkeri af kendte kunstnere i et gigantisk underholdningsshow. Eftersom indsamlingen har fokus på sult, sygdom og fejlernæring, har en stribe af kendte undertøjsproducenter, sportsfolk og folketingsmedlemmer fra Johanne Schmidt-Nielsen til Kristian Thulesen Dahl meget apropos stillet sig til rådighed for en auktion på Lauritz.com, hvor alle og enhver kan afgive bud på en dundermiddag med dem til fordel for indsamlingen. I skrivende stund er det Venstres Inger Støjberg, der har opnået det højeste bud, men også Pernille Skipper fra Enhedslisten ligger højt, dog lige nøjagtig overgået af Danmarks største internationale pornostjerne Katja K. Man har derimod ikke kunnet afgive bud på hverken Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen eller Pia Kjærsgaard. Måske fordi ingen alligevel har lyst til at sidde til bords med nogen af de tre og blive spist af med henholdsvis en skrigeskinke, en rævekage og en hønserøv.

Endelig tyder meget på, at et nyt slag om 1864 vil blive udkæmpet i nærmeste fremtid mellem DF og DR, hvor det store skyts er rullet i stilling. Krigserklæringen skyldtes efter sigende, at den pensionerede frontkæmper, tidligere dramachef Ingolf Gabold, pludselig savnede sit eget navn i rulleteksterne og derfor havde behov for at rulle sig ud. I DR ruller de nu med øjnene.

Kategori: | 3 kommentarer