Archive for december 2012

Låge nr. 31: Godt nytår de herrer og damer!

Lad os håbe på et på alle måder bedre 2013 end det der er lagt op til fra politikere og spåmænd. Den måske vigtigste begivenhed i år var vores tur vestpå i det gryende efterår. Her blev vi meget vel modtaget overalt. Billedet nedenfor er fra et af vore mange stop på turen.


Cummings i sin til lejligheden indkøbte hvide tropehjelm. Herren i den bløde hat er borgmesteren omgivet af lokale. Jeg husker ikke om dette billede er fra Ribe eller Kolding. Planen er at 2013 også skal byde på eksotiske ture ud i landet, som vi glæder os til at rapportere hjem om til dig kære læser.

Rigtigt godt nytår til alle

Kategori: , | 14 kommentarer

Låge nr. 24: It's beginning to look a lot like Christmas...

Oven på det julegys som Cummings delagtiggjorde os i igår, og som heldigvis endte godt, er vores ønske at julefreden må sænke sig over landet. Alting har en ende, og julekalenderes ende er som bekendt d. 24. december. En kraftpræstation af de sjældne for denne blog, som I sikkert kan forstå, jer der kender den normale udgivelsesfrekvens her på siden.


Her i casa Gowings har gran-duften taget over, portvinsflaskerne er sat til temperering, og kirkeklokkerne høres i det fjerne. Bing Crosby underholder fra CD'en (gid jeg kunne have skrevet grammofonen) og julelys og englespil falder ind og danner stuens lydtapet. Jeg tilstår det blankt, jeg elsker julen, og de dage der skal komme nu.

I modsætning til nytårsaften, som kommer snart, og normalt får os til at rekapitulere tiden der svandt, så er juleaften den aften, hvor jeg kontemplerer over det forgangne år; og det har været et dejligt år her på redaktionen med rejser og redaktionsfrokoster, udflugter og meget andet. Og så er vi glade for, at vi besluttede os for at blive her lidt endnu.

Så nu ringer det på døren, åbner du, kære Cummings? Åh, vi er så glade for at I kunne afse tid til lige at kigge forbi. I må ikke bære julen ud. - Og hvis du så Mia sætter dig over til Inge og Madame, derovre i sofaen. Og hvis I også lige gør plads til Ditte og Lone. Her vil I ikke have et glas portvin? Og kære Uden Relevans, du kan vel tænde lysene på træet, -tak. Så kan Capac og Donald måske lige holde inde med deres filosoferen og vælge en ny plade med julemusik. Eric og Farmer, I kan lige sende konfekten rundt, og Regitze, hvis der er nogen der hellere vil have sherry, det tror jeg nu ikke på denne årstid, men så står den lige der ved siden af C. Peter Pedal, er Gløgg'en klar? Fint så kan du måske lige dele ud. Og hvis I andre også sidder godt og har hvad I skal bruge, Hege og Tina - og hvad med dig Thorvald? Nåh, det er godt. Og I andre - er alle OK? Så siger vi skål og glædelig jul! Læn jer tilbage i de bløde møbler, nogen lukker måske øjnene et øjeblik, og lader roen komme over sig, til lyden af knitren i pejsen...

Og så er det vist tid til at Cummings får sin julegave...


Glædelig Jul til jer alle

Kategori: | 27 kommentarer

Låge nr. 23: En julegyser

Det var lillejuleaftensdag sidste år. Jeg havde foretaget de sidste indkøb hos købmanden, læsset bilen med varer og fulgt den tomme indkøbsvogn tilbage til sin bås. I højt julehumør satte jeg mig ind bilen, startede motoren og svingede ud på vejen med 'Driving home for Christmas' på læben og kurs mod Casa Cummings.

Så var det, at jeg fik øje på den sorte bil med de tonede ruder i bakspejlet. Den blev ved med at ligge lige bag mig. Jeg svingede til højre, det gjorde den sorte bil også. Jeg svingede til venstre. Den sorte bil fulgte med, og på grund af de tonede ruder kunne jeg ikke se føreren. Efter et stykke tid befandt jeg mig uden for bymæssig bebyggelse, for jeg bor ude på landet, Mørket begyndte så småt at falde på, og den sorte bil i bakspejlet var der stadig. Jeg begyndte at blive utryg ved situationen.

'Nu kører jeg en omvej,' tænkte jeg, 'en fuldstændig meningsløs omvej, og hvis bilen stadig følger efter, er der noget galt.' Som sagt, så gjort. Jeg kørte den mest kringlede omvej, jeg kunne finde på for at ende med at svinge ind på hovedvejen præcis samme sted, som jeg var kørt fra. Den sorte bil var der endnu. De næste fem minutter arbejdede min hjerne på højtryk for at regne ud, hvad årsagen kunne være til, at jeg blev forfulgt, men uden resultat. Jeg havde ikke overtrådt nogen færdselsregler, så en eller anden kunne føle sig forurettet, og jeg mente heller ikke at have fornærmet nogen på anden måde for nylig. Mig bekendt havde jeg i det hele taget ingen fjender, men situationen forekom mig ikke desto mindre ubehagelig. På den anden side kunne jeg ikke ligge og rakke rundt på landevejene hele aftenen, så jeg besluttede mig omsider til at køre hjem, ske hvad der ville.

Jeg bor på en meget kort, lukket vej, hvor der kun ligger tre andre huse. Den svingede jeg ned ad og manøvrerede bilen ind i carporten. Den sorte bil fulgte efter og standsede lige bag mig, så den holdt på tværs af indkørslen. Jeg var spærret inde.

Mon jeg stadig kunne huske noget fra dengang, jeg gik til jiu-jitsu som dreng? Never mind, jeg steg ud af bilen med let forhøjet puls og gjorde mig klar til at uskadeliggøre min forfølger med et lammende håndkantslag. Så blev døren i den sorte bil resolut åbnet, og en ung, smuk kvinde steg ud og løb hen imod mig.

'Ja, undskyld jeg har fulgt efter dig, men du glemte, at du havde lagt dine handsker på taget af bilen, da du lagde varerne ind,' sagde hun og rakte mig handskerne. 'De faldt af, da du kørte.'

Det blev med andre ord alligevel jul i Casa Cummings det år. Og handskerne levede lykkeligt til deres dages ende.

Kategori: | Kommentarer

Låge nr. 22: Vi er her endnu...

- Og godt det samme, for køleskabet er fyldt med gode ting fra vores slagter. Her i byen har vi en rigtig slagter som laver alting selv og hos hvem man kan bestille alt imellem himmel jord til faget hørende. Blandt andet køber vi juleænderne der, når vi står for skud. Det er noget af en oplevelse, for hele bydelen står i kø fra tidligt morgen - langt ud på gaden - og vi får serveret gløgg og snakker med hinanden.


Jeg snakker i en stiv time, med folk jeg ikke kender, men som er bragt sammen med mig af en butik, som vælger at gøre tingene, som de altid har gjort. Hvis nu en dag slagteren og hans mange svende ikke længere var der, så ville julen ikke være den samme længere. Så vi køber vores kødvarer og pålæg der - også resten af året - men det holder hårdt for de små butikker i området.

Internethandelen, som ærligt talt er så bekvem, og byder på så mange muligheder, er en hård konkurrent. Men slagtervarer skal ses og smages, og det skal oste o.a. også. Jeg tror det varer nogen generationers tid før køen ved slagteren er uddød. Men måske er det bare min manglende fantasi. I så fald er det set før...

Kategori: | 11 kommentarer

Låge nr. 21: Et sidste råd på falderebet

I skrivende stund er der ikke en sjæl, der har kommenteret det forrige indlæg, hvor Gowings foregreb begivenhedernes gang ved at omtale Jordens undergang en dag for tidligt. Jeg tolker det sådan, at den del af Jorden, hvor vores kommentatorer befinder/befandt sig, allerede er gået under, og at Jordens undergang altså må være en gradvist fremadskridende proces, eftersom jeg stadig er i stand til at sidde her og og holde liv i Mænd af betydnings julekalender.

Jeg gør mig dog ingen forhåbning om at opleve juleaften, og mit sidste råd til eventuelle overlevende, der ikke ved, hvad de skal stille op, når det går op for dem, at deres fjernsyn ikke længere virker, er derfor: Ring til Selandia Radio, men sørg for at gøre det i åbningstiden:

Kategori: | 6 kommentarer

Låge nr. 20: Jordens undergang

Efter alt at dømme så bliver det jul igen i år. Det postulerede mayanske ragnarok har intet på sig ifølge sagkundskaben. Det ville også have været tragi-komisk, om vi her i norden skulle have været spist af med den korteste dag på året som denne verdens sidste.


En måde at nyde gavn af al denne dommedags snak kunne være at betragte dagene efter imorgen som en foræring. Det var måske noget, der kunne få julefreden til at sænke sig.

Vi skal da heller ikke undvære en lydside, så her er lidt af de unges musik fra så sent som 2004, der behandler tematikken på deres egen måde. Sig så ikke, at vi ikke er fremme i skoene her på Mænd af betydning



Husk at glæde dig over i dag hvis nu nogen skulle have taget fejl om imorgen...

Kategori: | 2 kommentarer

Låge nr. 19: Julestjerner

I dag har jeg købt det mest harmoniske, grønneste og flotteste juletræ i kongeriget Danmark. En nordmannsgran af prima kvalitet til en rigtig god pris – set fra sælgerens synspunkt.

Efter at have hjemført træet i triumf, ville euforien ingen ende tage, og jeg skyndte mig at finde julepynten frem for straks at afprøve effekten af et par glaskugler på det smukke træ og i øvrigt sikre mig, at der var tilstrækkelige forsyninger af kors og bånd og stjerner til alle grene. Beklageligvis måtte jeg konstatere, at stjernen, som skulle pryde toppen, manglede, men til gengæld vidste jeg lige præcis, hvad det skulle være for én. Det skulle nemlig ikke være en af de dér gammeldags, kedelige, hvide papstjerner med glimmer på, som vi havde i mit barndomshjem, men et særlig kunstfærdigt og elegant udført eksemplar i metal, som jeg havde spottet på en hylde i Kvickly under mine indkøb i fredags. Heldigvis var der masser af dem, så mig af sted til Kvickly efter den manglende stjerne.

Men nu var det altså ikke længere fredag, men derimod tirsdag, og i mellemtiden må der være et anseligt antal juletræsindehavere med samme smag i julepynt som mig, der havde opdaget, at de manglede en julestjerne. Jeg fik den sidste stjerne, ikke bare i butikken, men i hele byen. Hvid, af pap, med glimmer og dødkedelig. Og lige nu forsøger jeg så at forlige mig med min skæbne og trøster mig som så ofte før med et stykke aproposmusik, som ikke har det mindste med julen at gøre, men er cirka lige så virkelighedsfjernt. Kunstnerne hedder Nina og Frederik:



Undskyld.

Kategori: | 4 kommentarer

Låge nr. 18: Hjerter klippet med en saks, af den fingernemme slags ...

I nøden skal man kende sine venner. Cummings gjorde igår rede, for hvordan han står overfor at skulle dekorere juletræet i år. Og efter et antal års pause kan kassen med juletræspynt godt være lidt slunken. Altså må der nyt til, og her er det at dagens låge kommer ind. Første forslag til anskaffelse er denne bog fra Nationalmuseets museumsbutik, som vi her i familien har haft meget glæde af.


Næste forslag er noget mere radikalt og er en nørdet matematisk algoritme til at indflette tekst i julehjertet, sådan som vist her:


Ingen tvivl om at et juletræ med hjerter af en slags som de sidste vil tage kegler i juledagene. I andre må selvfølgelig også gerne være med.

Kategori: | 5 kommentarer

Låge nr. 17: Se, børnlil, nu går det godt

Juletræer er som bekendt til for at stå og pynte og for at blive danset om. Men selv om det kan være festligt med begge dele, plejer beboerne i Casa Cummings at give afkald på fornøjelserne, fordi juletræ med tilhørende dans ikke rigtig giver nogen mening, medmindre der er godtroende børn til stede juleaften, hvilket ikke har været tilfældet i en årrække. Anderledes i år. Derfor er der nu linet op til en jul med det helt store udtræk, og hvis jeg ikke tager meget fejl, bliver det min ringhed, der får tildelt det ærefulde hverv som chefdekoratør. Jeg påtager mig også gerne opgaven, og det skal såmænd nok blive ganske fornøjeligt alt sammen. Men pludselig slår det mig, at der faktisk – ud over almindelig juleallergi – har været endnu en grund til, at vi har holdt juletræsfri jul så længe: Vi har to katte.



En Google-søgning på 'keep cat away from christmas tree' giver godt og vel 40 millioner hits, som jeg allerede er begyndt arbejde mig igennem, dog uden de helt store forventninger. Foreløbig lyder det bedste råd, jeg er stødt på: It's best to reach a place of acceptance about this and go with the flow ...

Kategori: | 17 kommentarer

Låge nr. 16: Teater genvordigheder

Vi skulle have været i teateret igår, men forestillingen var aflyst på grund af sygdom. Det var ligesom at få lørdag eftermiddag foræret. Vi kommer jo ind og se forestillingen en anden dag. På vejen hjem erindrede vi hinanden om en anderledes dramatisk teater vinter-oplevelse.


Fru Gowings og jeg havde overtalt hinanden til at gå i teateret en hverdags aften. Skæbnen ville, at selvsamme aften faldt der 25-30 centimeter sne, hvorfor vi begge var stærkt forsinket ved ankomsten til hjemmet fra arbejde. Efter at have overdraget næste generation til den 'forrige', ilede vi, som man nu iler i snevejrs trafik i en lille bil, til teateret, som heldigvis ikke lå mere end 20-30 minutter væk. Teaterforestillingen var gået igang, selvom man havde udsat starten en halv time - og vi som ellers troede, at vi kom lige til tiden. Vi måtte klage vores nød til den søde billetkontrollør, og forklare at den person som havde vores billetter ganske givet sad inde i salen, og hvordan kunne vi få fat i billetterne nu...

Kontrolløren foreslog venligt, at vi gik ind alligevel, og jeg sagde, at så ville vi komme med billetterne i pausen. Først slog det os, at handlingen i stykket ikke var som vi havde regnet med. I tillæg kunne jeg i pausen konstatere, at forestillingen var skrevet af Adam Price og ikke Ole Bornedal, samt at vores teaterven ihvertfald ikke var ankommet endnu. Faktisk gik det langsomt op for os, at vi var det forkerte sted; det forkerte teater, den forkerte forestilling. Jeg foreslog fru Gowings diskret at forlade etablissementet, men det var udelukket: "forestillingen er udemærket og nu er vi endelig kommet i teateret".

Så vi så resten af forestillingen færdig og konstaterede, at vi på grund af vejret aldrig ville være nået frem til den 'rigtige' forestilling. På en måde kan man sige, at vi havde betalt, bare til en anden forestilling - I husker nok ARTE - men det var nok aldrig gået at bytte teater en varm sommerdag.

Kategori: | 7 kommentarer

Låge nr. 15: H.C. Andersen-craze

Mon ikke H.C. Andersen et eller andet sted i det hinsides ærgrer sig gul og grøn over, at et af hans mest ubehjælpsomme eventyr nu er kommet frem i (tælle)lyset?

For straks at råde bod på den skete skade og give den store digter satisfaktion oven på den pinlige afsløring, iler Mænd af betydning med at formidle et helt anderledes gennemarbejdet og gennemført pessimistisk juleeventyr fra H.C. Andersens hånd, oven i købet fremført af en fin repræsentant for en generation af skuespillere, som var i stand til at læse op uden at overlade tilhøreren til bestandige gætterier om, hvad der egentlig bliver sagt. Den sidste bemærkning kan uden tvivl opfattes som en fornærmelse rettet mod visse yngre, mumlende skuespillere, hvilket naturligvis også er hensigten. Men tænk nu ikke dybere over det, og hør her i stedet Poul Thomsen (nej, ikke ham med Dus med dyrene) læse Grantræet. Sådan skal det nemlig gøres.

Illustrationen er naturligvis udført af ingen ringere end Vilhelm Pedersen.

Kategori: | 2 kommentarer

Låge nr. 14: Julelektier

Julekort - et nyt fænomen i Gowings verden. Jeg har ellers ryddet op i alle de trængsler, som stort set udelukkende bidrog til at skabe en underliggende stemning af dårlig samvittighed. Følelsen af at have lektier for - lektier som man ikke har lavet endnu og ikke gider at lave - men som på den anden side forhindrer én i at foretage sig noget andet, sjovere, fordi den dårlige samvittighed hele tiden holder lektierne op foran én. Og så den efterfølgende lykkefølelse når man har fået lavet, hvad man er blevet afkrævet, og frit kan bruge tiden på hvad der ligger for.


Men julekortene som jeg sender nu, er udelukkende ment som en hilsen op til højtiden; det er ikke en stiløvelse over årets gang, det er ikke en, mere eller mindre smagfuld opstilling af familien i nissehuer med en status over de enkelte familiemedlemmers gøren og laden bagpå. Det er simpelthen et kort. Et kort til at hænge på snoren eller stille på kaminen.

På en rejse til London sidst i november var fru Gowings og jeg vidne til en yngre kvinde, der sad og redigerede i en liste med navne, der tilsyneladende var rubriceret efter diverse koder. Der var flere tætskrevne sider, som blev vendt og drejet, overstreget, flyttet rundt og føjet sammen. Koderne som alle disse navne var ordnet efter var: NZL, AUS, GBR, USA o.s.v. Det gik hurtigt op for os, at der var tale om en liste over den forestående julekorrespondance. En korrespondance der indbefattede flere hundrede mennesker over hele kloden. Der er vi ikke endnu i familien Gowings, men sikke en julekortsnor eller kaminhylde hun må have.

Musik til kortskrivningen her.

Kategori: | Kommentarer

Låge nr. 13: Giv agt – julefilm forude!

Julen er ritualernes og gentagelsernes tid, og genudsendelserne har deres kronede dage. Vi kan lige så godt begynde at tage vores forholdsregler allerede nu, så vi kan navigere uden om diverse/de værste amerikanske julefilm – dem, vi er blevet hjernevasket med gennem generationer, og som med usvigelig sikkerhed vil ankomme i stimer igen i år.

It's a Wonderful Life indtager en suveræn førsteplads på min negativliste. Ikke så meget fordi den er drivende sentimental og totalt outdated (begge dele plejer at give et plus i min karakterbog), men fordi jeg under ingen omstændigheder kan holde James Stewarts mildt sagt overdrevne mid-western-accent ud, og fordi hans skælvende stemmeføring i den grad går mig på nerverne. Af samme grund har jeg allerede nu været henne og forsyne mig i det hjemlige filmotek, så jeg er godt forberedt: I samme øjeblik, It's a Wonderful Life toner frem på skærmen i Casa Cummings, vil dvd-afspilleren blive aktiveret med et snuptag, og jeg kan herefter læne mig tilbage og nyde verdens bedste julefilm. Det var den gode Gowings, der i sin tid introducerede mig til Love Actually, og du, kære læser, skal naturligvis ikke snydes for min yndlingsscene:



Ikke et øje tørt, og ingen amerikanske flødeboller på rollelisten – sådan skal det være! Kort sagt, en film lige efter mit julehjerte.

Kategori: , | 8 kommentarer

Låge nr. 12: Så lad det sne, da ...

Vi er blevet enige om herhjemme, at det er OK, at det sner på denne her side af jul. Sne er sindssygt upraktisk, og derfor forbander voksne det lige så langt væk, som ungerne ønsker sig det ligenu og her. Julen er upraktisk. Derfor er det OK med et upraktisk element mere i form af sne. MEN til januar - og SENEST februar - så er det slut! Nul mere sne! Vi har ingen skisports turisme der lever af sneen, ingen højfjelds hoteller der mister omsætning. Så derfor sne før jul - ja tak! Men så er det det.


Og Cummings & Gowings skal være de første til at indrømme, at vi synes det er hyggeligt med sne før jul.

Kategori: | 2 kommentarer

Låge nr. 11: Jul på slottet

My home is my castle siger et gammelt mundheld, og hvad er et hjem uden et juletræ med bøger under, hvorpå mit navn tydeligt står at læse? Som modgift mod truende kongehusforstoppelse forårsaget af DR1's umådeholdne dronninge-, diamant- og diademdyrkelse i denne måned ønsker jeg mig Det koster et kongerige, som lige er sluppet løs i julehandelen – bare så jeg ikke helt glemmer, at kongehuset på fem dage brænder lige så mange penge af, som AFUK har fået til nycirkus i 2013, eller at den kongelige gøglerskole i alt koster cirka en halv milliard kroner om året, inklusive vagter, momsrefusion og skatteunddragelse.

Se, jeg har jo endnu ikke læst bogen, men anmeldelsen lyder da lovende her midt i en krisetid, gør den ikke?

"... i et mediebillede, hvor enhver omtale af kongefamilien er sukret ind i lyserød babyromantik, er det velgørende med en kritisk optrævling af det ekstravagante forbrug af penge, suspekte sponsorater og sammenblanding af offentlige midler og privatøkonomiske interesser. Familien på Amalienborg skal ikke redegøre detaljeret for den årlige bistandshjælp på over 100 mio. kr ..."


Hvis bogen ligger under træet i år, vil jeg glæde mig til at fejre jul, uden at jeg risikerer at få den i den royale hals.

Kategori: | 7 kommentarer

Låge nr. 10: Kontrollamper

Som læsere af denne blog vil vide, så er der specielt en ting, der kan bringe Gowings i affekt, og det er bilers kontrollamper. Når man har det sådan, så er det egentlig mærkeligt, at man samtidig sværger til franske biler. Nok om det. Men søndag midt under snevejret havde vi fornøjelsen af ABS lampens skær på en tur hjem fra Sejerø-bugten.


Nu er det ikke det store problem: for det første er det ikke synonymt med at man ikke kan bremse, man får bare ingen hjælp fra computeren, for det andet er det sjældent noget alvorligt, når nu vejret er som det er. Der er højst sandsynligt tale om at en sensor er iset til eller blevet beskidt, så det forsvinder igen eller sensoren skal bare renses af. Alternativt kan det være for lav batterispænding og så skal der købes et nyt for at få lampen til at slukke. Det vil altsammen vise sig når bilen har stået og fået varmen i garagen.

Hvor må det være kedeligt at køre i en ny bil....

Kategori: | 4 kommentarer

Låge nr. 9: Jeg glæder mig i denne tid

Hvis ikke man skulle spille White Christmas på en dag som denne, hvor julemånedens første snestorm har meldt sin ankomst, ved jeg virkelig ikke hvornår. Samtidig tillader jeg mig at benytte lejligheden til for en gangs skyld ikke at lade Bing Crosby komme til orde i dette anliggende, eftersom rensdyret, der synger solo fra 1'15 og frem, gør det langt bedre. Den syngende julemand er heller ikke helt ueffen – især må man beundre de sexede knæbevægelser, hvormed han formår at holde takten hele vejen igennem:



Hvis DMI's forudsigelser i øvrigt holder, vil man muligvis have fået nok af sneen, inden dagen er omme, men indtil da: Dream on!

Kategori: | 2 kommentarer

Låge nr. 8: Nisselandskaber

I familien Gowings er det frk. Gowings, der tager sig af nisselandskabet. En pakke vat, porcelænskirken og de to små honningboder indkøbt i Østrig i højsommeren for to år siden. Derudover hele bjørneorkesteret og diverse nisser af passende højde og drøjde. Det hele oplyses af en lyskæde der slynger sig rundt om billedet der hænger ovenover. Nisselandskabet står i entreen, så det er det første, man ser, når men entrer Casa Gowings i julemåneden. På lyskæden hænger de julekort vi modtager fra nær og fjern - men mere om det en anden gang.

Hvis du ikke selv er kommet i gang med et nisselandskab endnu og måske er gået lidt i stå på grund af præstationsangst, mangel på effekter eller inspiration, så er der hjælp at hente i hendes verden (hvis verden? Hendes Verden! Nåeh!). Som denne video vidner om, så er der et uendeligt antal muligheder for variation over temaet.


Hvis du ikke var kommet i julestemning endnu, så er der ikke noget, der kan speede den følelse op, som at komme hjem i mørket og møde travlheden i nisseland - og husk den obligatoriske skøjtesø i form af et make-up spejl.

Kategori: | Kommentarer

Låge nr. 7: What does you have in the tæjsk today?

Modtagelsen af landets nye kulturminister spænder fra begejstring til det stik modsatte. I denne søde juletid vil Mænd af betydning undlade at gå ind i en diskussion af det hensigtsmæssige i valget af Marianne Jelved til posten, men vi skal på den anden side ikke lægge skjul på vores betænkelighed ved den uoverskuelige mængde af tyndslidte håndtaskevittigheder, det omtalte valg allerede har afstedkommet. Lad os derfor i denne stærkt kulturbårne julekalender glemme fru Jelved og hendes taske for en stund og i stedet rette opmærksomheden mod håndtaskebærernes ukronede dronning, fru Christoph:



Herefter turde det stå lysende klart, at den nyudnævnte kulturminister – hvor stor hendes erfaring end måtte være – stadig har et og andet at lære.

Kategori: | 3 kommentarer

Låge nr. 6: Da far var dreng

Så er det tid til lidt julenørderi:

Julekalenderen, eller u-landskalenderen, som det er blevet til på DR-dansk, har haft mange udformninger; lige fra de glade monopoldage til nu hvor sendefladen i hele december reelt består af TV-aviser og julekalender. De sidste i en version for alle aldre - og gerne en genudsendelse ind imellem for de nostalgiske.


Der har været mange gode julekalendere både da Gowings selv var barn, og efterfølgende hvor han har siddet og set julekalendere sammen med de opvoksende generationer.

Én julekalender har brændt sig fast; og det skyldes mest, at da Gowings var lille, kunne TV-verdenen udvides betragteligt, når man indregnede de hele to kanaler hinsidan, og i Sverige der klippe-klistrede de deres julekalendere: Vi åbnede låger, men svenskerne fik lov at klippe motiver ud, der passede, således at en frakke kom til at hænge på en knage, en nisse kiggede ind af vinduet, en gærkrans kom op på væggen osv. Julekalenderens motiv ændrede sig i hele december - vel at mærke uden de strittende låger eller bratte overgange imellem ydersidens pap og lågens indhold af papir.

Og så skete miraklet. I 1971 da en barmhjertig u-landskalender designer endelig lod sig inspirere af dem fra den anden side sundet og vi fik en klippe-klistre kalender. Det må have været meget afgørende for den lille Gowings, for det står stadig skarpt i erindringen. Og følelsen af taknemmelighed kan stadig erkendes dybt inde. U-landskalenderen var med Ingrid og Lillebror i julestuen og det er helt rørende at gense første afsnit. Kalenderen så sådan her ud.


Jeg har hentet billedet her, hvor man også kan gense andre julekalendere fra dansk fjernsyn.

(PS: hvis du nu tilfældigvis skulle være endnu mere velbevandret i julekalendere end Gowings så husk - der er ikke noget, der kan bringe folk i affekt, som at udfordre dem på juletraditioner og 'bedste julekalender'.)

Kategori: | 4 kommentarer

Låge nr. 5: Utæmmet kreativitet

Der skal ikke herske tvivl om, at Mænd af betydning til daglig er tilhængere af princippet om selvbeherskelse og mådehold i alle livets forhold. Det meste af året hælder vi derfor mindre til det kreative end til det rekreative, ligesom vi heller ikke rutter med pengene. Men i julemåneden gælder det om at være både opfindsom og gavmild, og her har landets kulturminister Uffe Elbæk været en uvurderlig støtte og inspirationskilde ved at vise os, hvordan man jonglerer med selv beskedne midler. Desværre tabte han bolden til sidst, så lad os benytte lejligheden til at vise, hvordan han hellere skulle have gjort. For resten ville det slet ikke undre os, om den musikalske boldvirtuos i videoklippet herunder har fået en tjans på den navnkundige institution med den stolte forkortelse AFUK, allerede inden året er omme – uden så meget som at behøve at skrive en ansøgning:



For en ordens skyld skal vi præcisere, at AFUK står for Akademiet for Utæmmet Kreativitet og ikke Afdansningsbal for Udtjente Kaospiloter som hævdet af flere.

Kategori: | 4 kommentarer

Låge nr. 4: Til de julesure

Der findes nogen, der virkelig hader julen. Eller rettere: det gør de, indtil de til sidst ikke hader julen mere. Det er skurkene i julekalendere og årstidens familiefilm. Spørgsmålet er om disse ofte ældre, bitre og tit ensomme mennesker overhovedet findes i virkeligheden. Her på Mænd af betydning elsker vi julen, tag ikke fejl af det. Trods vores til tider jeronimus'ede fremfærd.

Ikke desto mindre kender vi dem så godt. Over Scrooge fra Dickens klassiker 'Et Juleeventyr' til Vera Grus i årets julekalender 'Julestjerner'. Hvis der skulle sidde en Scrooge eller en Vera Grus derude, så er her en lille film som de uden tvivl vil sætte pris på:


God fornøjelse!

Kategori: | 5 kommentarer

Låge nr. 3: Sikken voldsom trængsel og alarm

I dag har Mænd af betydning sat sig for at komme arbejdsløsheden til livs. Alle ledige, der er på vej ud over kanten som følge af dagpengereformen, skal også vide, det er jul – præcis som lænkehunden i 4. vers af ovennævnte julesang. Dobbelt sul bliver det muligvis ikke til, men mon ikke der skulle være et pænt stort antal ubesatte akutjob i Julemandens værksted, så nisseøllen i hvert fald er sikret? Alle, der har set fjernsyn juleaftensdag de seneste 30-40 år og kan deres Disney, kender rutinerne i Julemandens virksomhed og er dermed kvalificerede, men for en sikkerheds skyld er her en udvidet indføring i arbejdsgangen:



Skulle nogen være blevet grebet af akut julestemning ved gensynet, er der mulighed for at bryde ud i sang herunder – og lad nu være med at springe vers 4 over:



Men du kan selvfølgelig også bare lade Kim Larsen gøre det beskidte arbejde.

Kategori: | 4 kommentarer

Låge nr. 2: Hvad er det?

Hvor kommer de her blinklygter fra? - hvilken bil er det?

Bil nr. 1: Den her er nok ikke svær...


En detalje i hverdagen. Et design ikon.

Der var en gang, hvor vi ikke var nødt til at gå tæt på for at se, hvem der nu havde begået et nyt indslag i gadebilledet. Hvor mange biler kan du kende bagfra? Her er lidt musik til gætteriet om baglygter.

Bil nr. 2:



Se i morgen om du havde ret...
-------
Løsning: Bil nr. 1 er en Citroën DS19 med anden generations lygten. Bil nr. 2 er en Fiat Brava - læg mærke til at der er standset huller ud i pladen til lygterne. Det har vi ikke set før eller siden på en almindelig mellemklasse bil - hvis overhovedet nogensinde.

Kategori: | 11 kommentarer

Låge nr. 1: Corporate branding

Som den moderne virksomhed, Mænd af betydning har været lige fra starten, ønsker vi selvsagt på ingen måde at stå tilbage for tidens strømninger, hverken i finanssektoren eller reklamebranchen. Verden forandrer sig markant i disse år, og også vi føler en ubændig trang til at tilpasse os udviklingen og hylde en ny og større ansvarlighed. Vi har derfor besluttet at optimere bloggen med en skelsættende julekalender helt uden bagtanker og ekspeditionsgebyrer. Der bliver ingen billeder af handicappede atleter, smeltende isbjerge eller brostenskastende aktivister. I stedet lægger vi ud med en nyfortolkning af en klassisk julesang, som vil sætte helt nye standarder for julen såvel som for den moderne bloglæser.

Kort sagt, lad os slå gækken løs:



Som en udvidet service for særligt interesserede kan vi tilbyde teksten i sin fulde længde, ligeledes 100 procent rente- og afdragsfrit.

Glæd jer til i morgen, når Gowings åbner låge nr. 2!

Kategori: | 4 kommentarer