Archive for juni 2012

Djævelen i detaljen

Det formelig flyder over med begejstring over de myreflittige og investeringsvillige kinesere fra dansk politisk hold i disse dage. Kina begejstringen vil ingen ende tage.

Søren Pind har ifølge Information slået til lyd for, at pressen skal dæmpe sig, tillade ro til eftertænksomhed og lade være med at afdække alt, der ikke lige tåler dagens lys - altsammen for at fremme kvaliteten i den politiske proces.

Tankerne skulle være fremsat på Facebook, hvor Søren Pind for at eksemplificere effektivitets stigningen i den politiske proces når pressen 'holder sig i skindet', fremdrager imponerende politiske præstationer erfaret under sit nylige 'pressefrie' ophold med udenrigspolitisk nævn i Kina. Godt nok har Kina et problematisk forhold til menneskerettighederne, men -. Således skulle Kina have lagt 14.000 km skinner til højhastighedstog i modsætning til USA's 0 km.

Her fra indvielsen af en af datidens kraftpræstationer, nemlig en 'Autobahn' - ikke i Kina, men et andet sted for ca. 80 år siden. Også her kunne politikerne koncentrere sig om arbejdet uden hele tiden at skulle stå til ansvar for pressen (det skal lige nævnes, at også dér var der nogen problemer med menneskerettighederne). Herren, der står op i motorkøretøjet, er anonymiseret med en sort bjælke over ansigtet, men hans identitet er redaktionen bekendt.

Man erindrer begejstringen hos Søren Pinds forgængere over lignende kraftpræstationer i tider og på steder, hvor pressen også lod politikerne i fred. Uden sammenligning iøvrigt - velsagtens.

Kategori: , | 11 kommentarer

Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde

Der er ikke meget at fejre, men det da længe siden, at vi har hørt noget til dem her.

I ønskes alle en god Skt. Hans imorgen.

Cummings & Gowings

Kategori: , | 6 kommentarer

Nu med katte...

Dette er ikke en katte-blog. Det lovede Cummings mig, da vi startede ud her. Men det kan blive småt for enhver.


Kategori: | 10 kommentarer

At mærke mindet

Hvis I har rejst rundt på landet i Frankrig, Tyskland og Østrig, så har I set mindesmærkerne for de faldne i 1. verdenskrig. Jeg ved ikke med England; de er ikke så synlige måske - bortset fra i London, naturligvis. Herhjemme kan man støde på tavler i kirkerne der lister landsbyens faldne - og enkelte byer som Fredericia, Kolding og Sønderborg har større mindesmærker for faldne, selvfølgelig primært fra krigene i 1848 og 1864. I Århus er der en mindepark for de faldne dansksindede i tysk tjeneste på vestfronten 1914-18, men jeg har aldrig været der selv. Ialtfald, det nærmer sig ikke franske tilstande nogetsted i landet. Og man forstår det, når man står i en lille fransk landsby og ser de mange navne - flere med samme efternavn - hele landsbyer mistede en generation til mudderet og granathullerne på slagmarkerne.


Når Gowings cykler til og fra arbejde, cykler han igennem en større københavnsk kirkegård. I et hjørne ligger danske, engelske, tyske og russiske soldater. Ikke noget prangende. Hvis der er tid, så spadserer jeg igennem kirkegården. For lige at fordøje dagen. En sjælden gang sætter jeg mig på en bænk:

"Når det hele går én sådan lidt imod, så går jeg herover. Her ligger en del unge mennesker, som du ser - luften formelig emmer af u-levet ungdom. Her kan man indånde lidt drømme, håb og uindfriede forventninger. Imod behørig betaling, forstås. Jeg kvitterer ved at sige til alle, der gider høre på det, at krig er ingen løsning".

Jeg sidder lidt. Nikker til farvel og sætter mig op på cyklen igen.

Kategori: | 5 kommentarer

Rundstyk'! - Det var ikk' med vanilie...


- Imorgen så går Helle til pressen og radioen, hele Danmarks radio, og siger:"Det er gas! Det er bare fis. Slap af. Synes I ikke det var fantastisk; så i oppositionen. Så I Løkke, - han kunne næsten ikke tro det! På mandag ruller vi ud og går igang. Undskyld til dem der synes, at vi drev spøgen for vidt".

Kategori: , | 12 kommentarer

Grundlovsdag i selvfedhedens navn

Gowings har været til grundlovsdagsmøde i Vartov. DEO, Demokrati i Europa, og Vartov var sammen om at afholde arrangementet, der har udviklet sig til en tradition med bl.a. en årligt tilbagevendende overdragelse af Demokrati-stafetten. Samme blev overdraget sidste år fra Carsten Jensen til Rune Lykkeberg, som var den direkte anledning til, at jeg kl. 10 om formiddagen tog kampen op med diverse dinosaurer, øjensynligt fra forlængst hensygnede EU modstands-grupperinger, om de for få siddepladser i den blæsende og gråvejrstyngede gård.


Mærkelig fornemmelse, at sidde der på en stol for sig selv og føle, at man har sneget sig ind til en lukket fest. Grundlovsdagsmøde - for en forsamling der øjensynligt ikke behøves oplysning om rettigheder og pligter. En forsamling, tænker jeg, der kan sidde og nikke og mumle for sig selv:"Ja, det er som talt lige ud af min mund, - hvis jeg ellers kunne formulere det på samme måde". Og så sidder man og kigger lidt rundt:"Og hvor er de, der ikke er enige?". Og:"Hvorfor kommer 'de andre' ikke til et møde som det her? Det er vel også deres grundlov?". Jeg havde på fornemmelsen at allesammen omkring mig tænkte:"Det er godt gjort. Det er altid os der interesserer os. Hvis det ikke var for os, så var der ikke nogen Grundlovsdag."

Så er det heldigt vi har Rune Lykkeberg. Danmarks vel p.t. mest begavede kommentator og klummist. Han videredrog stafetten til Gitte Sommer Harrits, som bl.a. kunne jeg forstå, har sat ord på den selvfedhed som jeg sad og fornemmede at jeg lod mig indhylle i. Den selvfedhed som også stikker sit ansigt frem når vi - indrømmet, os med overskud på hele bundlinien, stiller op til diverse tillidshverv, som vi kalder det, i skolebestyrelsen, fodboldklubben, på arbejdet, lokalmiljøet, allevegne. Fordi vi har overskud til at tage de kampe og diskussioner som det afstedkommer - politisk kapital kaldte Gitte Harrits' det. Grisebassen kommer ind, når vi i selvtilstrækkelig egentilfredshed, harcelerer over 'de andre' der aldrig stiller op til noget, der aldrig involverer sig - og vi finder sammen i selvforståelsen af, at det altid er 'de samme' der må tage slæbet - underforstået os selv og vore ligemænd. Pointen er, at 'de andre' ikke har den politiske kapital, der skal til for at agere i det farvand, vi, dem med overskud af politisk kapital, har stukket sejlruterne ud for. Det er interessant at tænke på. At demokrati indebærer, at man er villig til at se sig selv i rollen som en hindring - eller i bedste fald - en udfordring for 'de andre'.

Ordet selvfedhed blev ikke brugt idag - det var helt igennem civiliserede talere - men det kom til mig, imens jeg lyttede og kiggede rundt. Selvkritik. Den sad lige, hvor den skulle. Jeg skammede mig over min selvoptagede, nærmest foragt- og fordomsfulde indre attitude ved min ankomst. Helt almindelige mennesker der sad og frøs ligesom jeg. Hverken mere eller mindre politisk korrekte, mere eller mindre selvfede:"Der blev du rusket lidt i Gowings". Da Gitte Harrits havde takket af, listede jeg ud igennem porten og der blev en stol ledig.

Kategori: , | 2 kommentarer